Skovsgaard Café og Gårdbutik
Passion for økologi
Caféen og gårdbutikken er en bæredygtig fødevarehandel og en del af det 400 hektar store Skovsgaard Gods på Sydlangeland. På godset færdes de økologiske lam og stude blandt de besøgende.
På Skovsgaard Gods høster de deres eget grønt og producerer deres eget øl og is. I den flotte gårdbutik kan man købe traditionelle kødudskæringer og specialprodukter eller man kan nyde et skønt økologisk måltid. I caféen byder de på kaffe og hjemmebagt kage. Skovsgaard tilbyder også rundvisninger og ølsmagninger.





