Høkildegård Landhandel
Et godt dyreliv gi’r godt kød
Høkildegård er et mindre, økologisk landbrug med planteavl, frilandsgrise, kødkvæg, får og høns. Gården fra 1803 ligger smukt på kanten af Syltemade Ådal, hvor Øhavsstien løber igennem. Her producerer og sælger parret Thomas og Lise Rasmussen udelukkende fødevarer, som de selv kan stå inde for. Kunder er velkomne til at kigge sig omkring i staldene og på markerne og opleve dyrevelfærden på nær hold.





