Aqua Vitae Sydfyn
Det lille brænderi
Aqua Vitae Sydfyn blev grundlagt i 2005 som det første destilleri i Danmark med fremstilling
af frugtbrændevin. Ejerne, Lene True og Karsten Michaelsen, har selv hænderne med i brændevinsprocessen fra frugt til færdig flaske.
Brændevinen fra deres sydfynske frugthave, som er af eau-de-vie-typen som speciale, har vundet flere priser og indgår i utallige kulinariske sammenhænge. En stor del af produktionen lagres i kortere eller længere tid på egefade, og frugtbrændevinene kan nydes alene, til kaffen, desserten eller som punktum på et godt måltid.




